Nuværende personale

Tina Pedersen
Pædagog
Leder

Rikke Lykkenshede
Pædagog

Anja Jegstrup
Pædagog

Julie Kristensen
Pædagog
(barsel)

Rebecca V. Jensen
Pædagog

Helene R. Jørgensen
Pædagog

Sanne Hansen
Pædagogisk assistent

Mikkel Olesen
Pædagogmedhjælper

Tilda Hviid Sigurdsson
Pædagogmedhjælper

Mariann Jensen
Køkkenassistent

Marie
Pædagogstuderende
Præsentation

Mit navn er Tina Pedersen og jeg er en årgang 1971. Jeg bor til daglig i Ørtoft sammen med min mand Kaj,
vores 2 børn, Cecilie og Casper, er for længst flyttet hjemmefra.
Jeg blev uddannet pædagog i 2000 fra Hjørring Seminarium, og har siden arbejdet som pædagog og
souschef i børnehave, haft privat pasningsordning, haft et lille firma og uddannet mig som coach. Jeg elsker
at arbejde med mennesker – og ser det som en gave at være med til at inspirere og udvikle.
Jeg har været ansat her i Dronninglund Børnehave siden januar 2021 – de første år som stuepædagog og
konstitueret leder – og siden november 2023 som daglig pædagogisk leder.
For mig er det vigtigt, at børnene får en tryg hverdag, hvor de bliver mødt med nærvær, omsorg og voksne
som virkelig kan lide deres arbejde, og hvor der bliver bidraget til børnenes udvikling gennem høj faglighed.

Mit navn er Rikke Lykkenshede og jeg er en årgang ´76. Jeg er lokalkendt, da jeg bor i byen sammen med
min mand Per og vores to børn – Kathinka og Kristian.
For efterhånden mange år siden læste jeg til pædagog på Seminariet i Esbjerg – jeg blev uddannet i februar
2001, hvor jeg fik job på Gug Skole og var med til at starte et 3. klassecenter op. Året efter blev jeg ansat i
Dronninglund Børnehave og her har jeg været til dags dato. Et skifte jeg aldrig har fortrudt. Der har
efterhånden været mange børn igennem mit arbejdsliv og jeg begynder nu også at opleve, at de børn jeg
startede med i børnehaven, vender tilbage med deres børn.
De sidste mange år har jeg haft fornøjelsen af at ”afslutte” børnene. Det vil sige, at det sidste år børnene
går i børnehave havner de hos mig. Det er et arbejde jeg holder utrolig meget af og nyder at se børnene
vokse og blive klar til skolen. Jeg elsker at gribe børns initiativer og følger det gerne. Jeg tilstræber at være
tilstedet i nuet, være lyttende og skabe dialoger.
En anden funktion jeg har i børnehaven er at jeg er pædagogisk koordinator. Det vil sige, at jeg har nogle
ledelsesmæssige opgaver, der ofte relaterer sig til kontoret. Ud af mine 30 timer, er de 6 timer på kontoret.

Mit navn er Anja Jegstrup og jeg er fra årgang 1993. Jeg bor i Nørresundby sammen med min kæreste.
Jeg er uddannet pædagog i sommeren 2023 fra UCN i Aalborg. Blev ansat i Dronninglund børnehave i
Sommeren 2023 som pædagog.
Som pædagog har jeg stor fokus på relation dannelse til børnene og relations dannelse mellem børnene.
For mig er det også en vigtig del at være med til at skabe udvikling hos børnene motorisk, socialt og
mentalt, så de rent udviklingsmæssigt, er på de stadie de skal være i deres givende alder.

Mit navn er Julie Kristensen, jeg bor lidt uden for Hjørring på en bondegård, sammen med min kæreste
Jonas. Jeg er uddannet pædagog sommeren 2023. Jeg blev fast ansat i Dronninglund børnehave 1.
september 2023.
Jeg er kæmpe familie menneske, og er meget sammen med min familie. Jeg er nummer 5 ud af 7 børn og
har en del niecer og nevøer. Min kæreste er selvstændig landmand, så en stor del af min fritid går med at
hjælpe ham, især under høst.
I mit arbejde som pædagog vægter jeg relationer, leg og et godt grin højt. For jeg mener, at gennem en
ligelig relation skabes der oplevelser, som man vil huske igennem livet. Jeg sætter en stor ære i at være
med til at lære, danne, udvikle og skabe trivsel for børnene i børnehaven. Alt dette gør jeg gerne igennem
et godt grin, og med masser af kram og gode samtaler ved bordet når vi spiser.

Mit navn er Tilda Hviid Sigurdsson, og jeg er fra 2004. Jeg kommer oprindeligt fra Fredericia, men flyttede i oktober 2024 til Dronninglund med min kæreste, som er vokset op her. Jeg blev student i sommeren 2024 på Fredericia gymnasium og er nu igang med sabbatår.
Min fritid bruger jeg sammen med min kæreste, mine veninder og familie. Jeg elsker blandt andet også at male på keramik, lave smykker og spise lækker mad.
Jeg nyder mit arbejde i Dronninglund børnehave, og sætter en stor ære i at kunne være med til at skabe en tryg hverdag for børnene, samt en hverdag med masser af smil, latter og sjove stunder. Jeg er også altid klar til at give en masse krammer.

Jeg hedder Helene og er årgang 1983. Jeg er ansat i vikariat frem til 31/12-2025. Jeg bor i hus i Vester Hassing sammen med mine 2 drenge på 11 og 12 år, den ældste med ADHD og infantil autisme. Jeg er uddannet pædagog fra UCN i Hjørring i januar 2023, med speciale indenfor dagtilbud og natur og udeliv. Yderligere har jeg ICDP 1 og diplom modul i neuropædagogik og neuropsykologi. Jeg er pædagog på Mariehøne stuen, samt sprogpædagog i børnehaven.
Jeg arbejder primært ud fra ICDP og en anerkendende tilgang til barnet. Herud over ser jeg struktur/visuel struktur og faste rutiner som et vigtigt redskab ift. at give barnet ro og tryghed i at vide, at de voksne har styr på hvad der skal ske, så barnet kan bruge sin energi på leg, læring og udvikling. Jeg arbejder grundlæggende ud fra Ross W. Greenes grundprincip ”Børn gør det godt, hvis de kan”.
Jeg har både som mor og pædagog en stor personlig og faglig viden om bl.a. ADHD og autisme, hvordan man støtter et barn med særlige behov, samt hele udredningsprocessen. Har i spørgsmål til noget af ovenstående (eller andet), så er i altid meget velkomne til at tage fat i mig 😊

Mit navn er Rebecca Vanggaard Jensen og jeg er årgang ’97. Jeg er opvokset i Hals, hvor jeg også bor i dag med min kæreste Martin, og vores 2 døtre, Josephine fra ’19 og Alberte fra ’23.
Jeg er uddannet pædagog fra UCN i Aalborg i Januar 2023. Siden har jeg arbejdet på opholdssted for børn og unge, frem til min barsel. Tidligere har jeg arbejdet i vuggestue, indenfor ældre-/handicap området samt socialpsykiatrien.
I Dronninglund Børnehave er jeg tilknyttet Mariehønen, og jeg sætter en stor ære i at udvise mig som en tryg og nærværende omsorgsperson, der altid er klar med en god krammer eller med på at fjolle. Jeg tror på, at vi i børnehaven har en vigtig medspillende rolle i dannelsen af børnene, og at hjælpe børnene til at udvikle et stabilt ståsted, til deres færden videre efter børnehave-livet.
For mig er det vigtigt, at sikre børnenes udvikling og trivsel, samt at møde det enkelte barn, hvor det er.

Mit navn er Sanne og jeg er årgang 1974. Til daglig bor jeg i Hjallerup. Jeg har en datter på 20 år.
I min fritid nyder jeg at bruge tid sammen med min familie og mine venner.
Jeg nyder at gå til koncerter og tager hvert år på festival, da musik er en stor del af mit liv.
Jeg er uddannet pædagogisk assistent i 1999, og har været ansat i Dronninglund Børnehave siden
1. februar 2005.
Jeg ser mit daglige arbejde som en gave, idet jeg kan være med til at skabe trygge rammer,
nærvær og omsorg for børn og forældre.

Jeg hedder Mikkel Lindholm Olesen, og jeg bor her i Dronninglund, hvor jeg er født og opvokset.
Jeg blev student på Dronninglund Gymnasium i sommeren 2023, og er nu i gang med sabbatår.
I min fritid bruger jeg meget tid med sport og sammen med mine venner, og det foregår både i
motionscenter, på golfbanen, på fodboldbanen og foran fjernsynet.
Det, som jeg elsker allermest ved Dronninglund Børnehave, er den rige mulighed for at lave en
masse aktive lege sammen med børnene, både når vi er på den store legeplads, og når vi er ude på
tur.

Hej! Jeg hedder Marie, er 22 år og pædagogstuderende fra UCN i Hjørring. Jeg kommer fra en gård uden for Sæby, hvor jeg er vokset op med dyr, gummistøvler og godt med frisk luft. Jeg er en stille nordjyde (med en snert af social angst – vi nævner det bare stille og roligt), men giv mig lidt tid, så tør jeg op!
I min fritid når jeg ikke er i skole eller arbejder på Sæby ældrecenter, røde kors eller i marken. Går jeg ture med min hund, planter blomster i sko (det er kunst, ikke kaos), maler lidt, fotografere en smule og prøver at genskabe gamle familieopskrifter – dog bliver de aldrig helt som mors. Jeg har også en ko, der har sin egen yndlingssang (jo, det er sandt). Glæder mig til at være en del af hverdagen og håber, I har lyst til at hilse – jeg bider ikke (og det
gør koen heller ikke)!

Hej – jeg hedder Mariann og jeg er ansat i flexjob på 10 timer om ugen.
De fleste timer bruger jeg i køkkenet med at lave formiddagsmad, og så tager jeg gerne mod hjælp
fra børnene, hvis de har lyst til at hjælpe med at gøre frugt og rulleborde klar.
Studerende i Dronninglund Børnehave
Vi modtager løbende pædagogstuderende i Dronninglund Børnehave. Den studerende er hos os i en praktikperiode af 7 ugers ellers 1/2 års varighed.