Hybenvej 10, 9330 Dronninglund, Tlf.: 99455742 
 
  Pædagogisk plan 2015
 
Indholdsfortegnelse
 

1. FORORD
    Dronninglund Børnehaves profil
 

2. HVORFOR?
    Politik for Dagtilbud
    Mål på dagtilbudsområdet

 

3. HVORDAN?
3.1. Ledelse
3.2. Børnesyn, kerneopgave, værdigrundlag
3.3. Læringssyn
      Fælles læringssyn
      Dagtilbuddets læringsperspektiv
3.4. It, medier og læring
3.5. Bakspejl – status og udviklingsområder
       Herunder fokusområder i udviklingsplanen
3.6. Tilgangen til læreplanstemaer
3.7. Evaluering af læreplanstemaer


1. Forord

Dronninglund Børnehaves profil

Dronninglund Børnehave er en selvejende institution, og den første daginstitution i den gamle Dronninglund Kommune. En kreds af private tog initiativet til opførelsen af børnehaven. Den blev opført d. 1. november 1968 med stats- og kommunestøtte på en grund skænket af Dronninglund Håndværker- og Borgerforening.
Børnehaven er beliggende i et villakvarter i udkanten af byen, med udsigt til åbne marker og kolonihaver. Dronninglund Børnehave har driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune. 

Dronninglund Børnehave er normeret til 46 børn.

Børnene er delt op i to grupper. Mariehønsene hvor de 3-4 årige børn har base og Sommerfuglen hvor de ældste børn har base. Antallet af børn kan være svingende og der er ikke nødvendigvis samme antal børn på stuerne året igennem. I vil opleve, at der især hos Mariehønsene kan være stigende børnetal, da børnene starter i børnehaven den måned de fylder 2 år og 10 måneder.

Dog vil Mariehønsene blive opdelt efter alder når vi spiser frokost og har samling. Det vil i praksis sige, at de yngste og de nyankommne børn vil være sammen med en pædagog i cafeen, således de får en god og tryg start i børnehaven, sammen med jævnaldrende og i en mindre gruppe. Herfra vil de blive sluset ind i gruppen, når de er klar til det.

 I vores børnehave er det den samme pædagog der følger børnene har fra de starter i børnehaven til de slutter. Dvs. at den pædagog der modtager børnene når de starter som 3 årige i børnehaven, også er den der udsluser dem til skolen. På den måde får pædagog, børn og forældre et godt kendskab til hinanden. Pædagogen har derfor også mulighed for tidligt, at sætte ind med, pædagogiske tiltag til gavn for børnenes trivsel og udvikling.

Vores aktiviteter er tilpasset børnenes alder og udvikling. Så når vi f.eks. arbejder med læreplanstemaer og Mindfullness og natur, er aktiviteterne tilrettelagt, efter børnenes alder og udvikling. Det vil bl.a. sige at vi også differentierer vores pædagogiske aktiviteter, så vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle behov. Derfor vil I også opleve, at Jeres barn til tider kan, hvis det har et aktuelt behov, i en kortere eller længere periode, kan få tilbud om, at være tilknyttet en mindre gruppe, sammen en voksen, der besidder de kompetencer, som barnet har brug for. Det kan f.eks. være i forhold til sprog, motorik, sociale kompetencer, relationer m.m. Det vil selvfølgelig altid være i samarbejde med forældrene.

Vi samarbejder med dagplejen, som mindst en gang om måneden besøger børnehaven, med børnene. Det giver et godt fundament for de børn, som skal gå i vores børnehave. Desuden får dagplejeren og børnehavens personale også en god relation, så samarbejdet om børnene bliver tæt og godt.

I forhold til kommende skolebørn, er der hvert år lavet en plan for indskoling i samarbejde med Dronninglund skole, SFO, Børnehuset Himmelblå og Børnehaven Den Grønne Giraf. 
Børnene i Dronninglund by, får igennem samarbejdet, et fællesskab på tværs af børnehaverne inden de starter i skolen. De besøger også Dronninglund Skole og SFO flere gange, det betyder at de har mødt og leget med kommende skolekammerater, ligesom de er kendte med rammerne, lærer og pædagoger i skoleregi.

 

Cafeen er husets hjerte, det er her vi åbner og lukker. Det er også i cafeen, at vi serverer morgenmad for de morgenfriske. 
Vores køkken er i forlængelse af cafeen, hvilket betyder, at børnene kan følge med i og deltage, når der skæres frugt, bages brød m.m. eller de kan få en ”uformel” snak med den voksne der har køkkentjansen.

Børnehaven er medlem af de Grønne Spirer. De Grønne Spirer er en gruppe for børn i alderen 0-6 år, under Friluftsrådet. Dronninglund Børnehave er i 2014 certificeret til, at hejse det GRØNNE FLAG.. Desuden er vi optaget af, at arbejde med Mindfulness, hvilket også afspejler sig i vores læreplanstemaer, som altid er planlagt ud fra disse to ”grundpiller”.

Desuden er vi optaget af, at arbejde med Mindfulness, hvilket også afspejler sig i vores læreplanstemaer, som altid er planlagt ud fra disse to elementer.
Udover vores indendørs rammer, har vi en dejlig legeplads, der tilgodeser børnenes behov for fysisk udfoldelse, uanset alder.  Legepladsen har stor betydning i vores pædagogiske arbejde, da vi som oftest både er ude formiddag og eftermiddag.


2. Hvorfor?

Børnehaver, vuggestue og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem:

  • det, der politisk er vedtaget
  • det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan
  • den pædagogiske hverdagspraksis

De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.

Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik er fundamentet for alle øvrige politikker og målsætninger inden for børne- og ungeområdet, og sammen med Politik for dagtilbud 0-6 år og de politiske mål for dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer for arbejdet med de Pædagogiske Planer.

Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik for dagtilbud 0-6 år og de politiske mål for dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet for udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan.

Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter for de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både den Sammenhængende Børnepolitik, politik for Dagtilbud og de politiske mål.

Hvert 2. år fastsættes de politiske mål for dagtilbudsområdet. De politiske mål godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.

 

Politik for Dagtilbud (2012-2016)

Kvalitet i Dagtilbud

Faglig udvikling er en forudsætning for kvalitet i vores dagtilbud og det er derfor et centralt begreb i denne politik. Faglig udvikling beskrives med temaerne: børn i fællesskaber, læring i dagtilbud, udvikling i den pædagogiske praksis og kompetenceudvikling, fordi det er helt centrale begreber i forståelsen af faglig kvalitet på dagtilbudsområdet.

Faglig udvikling
Børn og fællesskaber

  • I Brønderslev kommune ønskes dagtilbud med en inkluderende praksis, der har både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet.  
     
  • Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Derfor vægtes en kontinuerlig justering af den pædagogiske praksis, så der kan ydes en differentieret indsats der skaber rammer for at alle børn kan være i et fællesskab. Der skal inkluderes flest mulige børn i dagtilbuddene, på en måde, så også børn med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring
     
  • Alle dagtilbud i kommunen arbejder med den relations- og ressourceorienteret tilgang som fundament for al pædagogisk arbejde, og både børn og forældre mødes med en åben og anerkendende tilgang. I vores dialog er vi respektfulde og ligeværdige med et bevidst fokus på den pædagogiske faglighed.
     
  • I det pædagogiske arbejde fokuseres på det enkelte barns potentialer og kompetencer, så barnet får mulighed for at lære og udvikle sine evner og indgå i, og udvikle positive sociale relationer med både børn og voksne.
     
  • Med afsæt i et godt forældresamarbejde prioriteres en bred tværfaglig indsats og et fælles sprog, så der i et samarbejde kan skabes de mest optimale rammer og forudsætninger for det enkelte barn. Dagtilbudsområdet prioriterer det tværfaglige samarbejde ud fra en faglig, åben, værdsættende og anerkendende tilgang.

 

Mål for Dagtilbudsområdet

Baggrunden for målene

Dagtilbudsområdet er i samarbejde med skoleområdet og PPR, i gang med et tværfagligt projekt ”Udvikling i fællesskaber” i 2013-2016. Projektets formål er at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn, via en fælles platform på tværs af de tre områder.
Den fælles platform skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk forståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer.
Ramme for dette udviklingsprojekt er 4 mål indenfor det organisatoriske perspektiv, medarbejderperspektiv, børnenes perspektiv og forældreperspektivet. Disse mål er rammen for dagtilbuddenes arbejde de kommende år.

Nye mål

Mål 1: At der er etableret en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR

Mål 2: At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platform afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd

Mål 3: At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel

Mål 4: At alle dagtilbud og skoler inddrager forældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber


3. Hvordan?

3.1. Ledelse

Der er ansat en leder i 37 timer om ugen. Lederens nærmeste forsatte er bestyrelsen. Lederen deltager på lige fod med de kommunalt ansatte ledere, i møder, kurser, netværk m.m. i Brønderslev Kommune.

- Lederen har det overordnet ansvar for den daglige pædagogiske og administrative drift, herunder budgetansvar. Dette er i tæt samarbejde med bestyrelsen, personale og Brønderslev Kommune.

Det er lederens opgave, at uddelegerer opgaver til personalet i forhold til personalets uddannelse, kompetencer og interesser. Dette er med henblik på, at udnytte de forskelligheder og de kompetencer den enkelte besidder, således at Dronninglund Børnehave bidrager til størst mulig alsidighed i forhold til børnene og deres familier.

F.eks. Har vi en fast pædagog der holder huset opdateret i forhold til sprog (sprogsprutte) og projekt varige spor.

  • En pædagog der er tovholder på motorikpatruljen og Familie GPS’en.
  • En pædagog der er vejleder for pædagogstuderende.
  • En pædagogmedhjælper der er tovholder i vores ude liv inkl. bålhytten.

Desuden er alle i huset forpligtet på, aktivt at arbejde med inklusion og udvikling i fællesskaber.

Lederen skal have fokus på at den viden den enkelte medarbejder har, bliver videregivet til og delt med hele personalet, så alle i Dronninglund Børnehave har en fællesforståelse for den pædagogiske praksis og de anvendte metoder. I Dronninglund børnehave er der fokus på, at den enkelte medarbejder delagtig gør leder og kollegaer i den viden den enkelte har i forhold til det professionelle arbejde.
Desuden er der fokus på pædagogisk analyse, som er et redskab vi bruger til at afdække indsatser i forhold til børn i aktuelle vanskeligheder. Det er vigtigt, at alle i personalegruppen kender vigtigheden af at være aktivt deltagende og ansvarlig for udførelsen af dette.

Det lederens opgave, at sikre et professionelt samarbejde såvel internt i huset, med forældre og med eksterne samarbejdspartnere.

- Udover ovennævnte ansvar bestræber lederen sig på, at være synlig og nærværende i dagligdagen, så der opnås kendskab til både børn, forældre, personalet samt alles trivsel og udvikling i børnehaven.

Lederen er forpligtet til, at arbejde ud fra og udmønte det aftalte værdigrundlag. (se uddybelse i afsnit 5)

Omsorg:

  • Det tilstræbes, at der er faglig udvikling via temadage og kurser.
  • Der gives mulighed for, på personalemøderne, at alle kan ytre sin trivsel.
  • Der tages højde for uddannelse og kompetencer i forhold til opgaveløsning.
  • Passende informations niveau, så alle føler sig velinformeret.

Tillid/tryghed:

  • Der skal være et gensidigt åbent, ærligt og ligeværdigt samarbejde, hvor medarbejderen har aktiv indflydelse på mødeplaner, pædagogisk praksis, forældresamarbejde o.l.
  • Det tilstræbes, at det så vidt muligt er forudsigelig og langsigtet planlægning.
  • Der er udarbejdet interne politikker og stillingsbeskrivelser.

Respekt:

  • Der er plads til forskelligheder, således vi afspejler det omgivende samfund.
  • Der arbejdes ud fra den anerkendende tilgang.
  • Det tilstræbes, at personalet føler sig både set, hørt og forstået.

 

Faglighed:

I den kommende periode, vil vi have fokus på: Udvikling i fællesskaber, ICDP, Familie GPS’en og projekt varige spor. I den forbindelse vil leder og personale løbende være på kurser og temadage. Desuden vil vi vedligeholde vores pædagogiske arbejde i De Grønne Spirer, også her vil personalet komme på enkeltdagskurser. Der er fortsat et tæt samarbejde med forældre og bestyrelsen, som bl.a. aktivt har deltaget i ansættelsessamtaler. Vi lægger vægt på et godt og givende samarbejde såvel internt som eksternt.

 

Hvilke(t) mål på ledelsesområdet er der den kommende periode?

Der skal være et stabilt fundament under vores hverdag. Vi vil fortsat udvikle vore praksis, ved at deltage i kurser og temadage.
Jeg (lederen) vil støtte op om, frie og voksenstyret aktiviteter på legepladsen, så den også får status som et pædagogisk voksenstyret læringsmiljø. Begrundelsen for det er, at vores indendørs faciliteter ikke giver mulighed for tumlelege, som børnene efterlyser i vores kortlægningsundersøgelse. Desuden vil jeg fortsat have fokus på PA analysen og være garant for, at den forsat får høj prioritet på personalemøderne.  
Der udover vil jeg i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten, arbejde med social kapital.


3.2. Børnesyn, kerneopgave, værdigrundlag

Dronninglund Børnehaves værdigrundlag:

I Dronninglund Børnehave vil vi kendes på, at være et sted der tager sit udgangspunkt i det enkelte barn og det omkringliggende samfund. Vi vil kendes på fællesskaber og faglig udvikling.
Vi vil sørge for, at alle børn har mindst én god ven og nære relationer til mindst en voksen.
Dronninglund Børnehave skal være rummelig i forhold til alle børn og forældre og arbejde ud fra det menneskesyn, at alle er ligeværdige.

Med vores værdier tror vi på, at vi giver børnene det fundament, der gør, at de kan modtage læring, udvise empati og udvikle deres sociale kompetencer.


Det er værdifuldt at:

  • Forældre og børn føler sig trygge ved at komme i Dronninglund Børnehave og har tillid til personalet
  • Derfor vil vi tage godt i mod børn og forældre.
  • Give barnet en god start på dagen, så de får en god oplevelse i Dronninglund Børnehave og så forældrene føler sig trygge, når de skal videre med deres dag.
  • Vi vil give barnet en god afrunding på dagen, så de og forældrene kan glæde sig til at komme næste dag.

Helt konkret gøres det ved at vi:

  • sender en velkomstfolder til børn og forældre, så de ved hvilken stue barnet skal gå på og hvilke voksne der er på stuen.
  • inviterer barn og forældre på besøg inden barnet starter.
  • hilser med barnets navn hver morgen. Vi kræver at forældrene har kontakt til personalet ved aflevering og afhentning.
  • hjælper barnet med at vinke, tager det evt. på skødet og hjælper barnet i gang med en leg efter behov.
  • tager højde for de oplysninger forældrene har givet om barnet. F.eks. hvis barnet har sovet dårligt.
  • tilstræber et passende informationsniveau, ved at informere på vores intra og opslag ved indgangen, samt igennem vores pædagogiske plan.
  • Vi giver os tid til en daglig snak med forældrene, hvor vi kan fortælle dem om de forskellige oplevelser deres barn har haft, hvis der er behov for det.


Det er værdifuldt at:

  • Personalet opleves som omsorgsfulde, synlige, imødekommende og troværdige.
  • Derfor vil vi have et passende informations niveau.
  • Hjælpe barnet i forskellige situationer.
  • Have tid til samtale med både børn og forældre.
  • Indkalde eksterne samarbejdspartnere efter behov.
  • Vi sikre, at børn og forældre ved, at vi har set dem.

Helt konkret gøres det ved at vi:

  • informerer forældrene om aktiviteter og andre relevante emner igennem vores intra og på opslag ved indgangen.
  • hjælper barnet med personlig hygiejne. F.eks. tørrer næse og mund, giver tøj på der passer til vejrforholdene, trøster hvis det er ked af det. Viser børn og forældre omsorg i krise situationer.
  • tilbyder samtaler efter behov. Lytter til barnet og tager dets følelser alvorligt.
  • samarbejder med forældrene om evt. støtte til barnet i form af psykolog, støttepædagog, talepædagog m.fl.
  • hilser på barnet med navn, øjenkontakt og måske berøring.
  • hilser på forældrene og ønsker dem en god dag.


Det er værdifuldt at:

  • Der er gensidig respekt og børn respekteres og lærer at respektere andre og andres ting.
  • børnene lærer at tage hensyn
  • passe på hinanden og andres ting
  • vi er rummelige
  • vi har læringsmiljøer, der er udviklende i forhold til barnets alder og udvikling.
  • vi tilstræber en passende struktur, samtidig med, at børnene har frihed til at vælge.
  • vi er opdragende og bidrager til at give børnene gode vaner
  • vi taler respektfuldt til børn, forældre og hinanden.

Helt konkret gøres det ved at vi:

  • arbejder med fri for mobberi i aldersopdelte grupper.
  • støtter børnene i, at deres garderobe er deres private, som andre ikke må tage ting i.
  • påtaler f.eks. hvis børnene behandler vores legetøj uhensigtsmæssig.
  • Der er plads til alle. Vi ligger vægt på at forstørre børnenes kompetencer, så de bliver synlige for de andre børn.
  • vores hus er indrettet i læringsmiljøer der tilgodeser alder og udviklingstrin.
  • hver dag i mellem kl. 9.00 og kl. 10.00  samles vi på de respektive stuer, hvor der holdes samling og spises formiddagsmad. Derefter er der mulighed for, at lege med alle aldersgrupper i hele børnehaven, ude som inde.
  • lærer børnene at holde bordskik, vaske hænder, spørger om man må låne andres ting m.m.
  • er i øjenhøjde med børnene, når vi taler med dem. Vi henvender os til forældrene og hinanden med venlighed.
  • har en professionel distance til forældrene.
  • lytter og samarbejder til og med forældrene.

3.3. Læringssyn, fælles læringssyn, dagtilbuddets læringsperspektiv

Fælles læringssyn 0-6 år

Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, udfordrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt for, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf.

De voksne har ansvaret for rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum for børnenes alsidige udvikling – både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed for fordybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende.

Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt for barnets læring. Børnene skal derfor mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings- og læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed for succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller for børnene.


Dronninglund Børnehaves læringssyn

Vi tror på læring sker gennem hele livet. Grundstenen skabes i barndommen, og det er vores medansvar at skabe de bedste betingelser for det enkelte barns trivsel og udvikling.

Vi vægter legen højt i vores børnehave, men vi vægter også et voksent styret læringsmiljø. Det gør vi bl.a. ved at skabe gode fysiske rammer for leg og læring, men vigtigst at støtte og guide barnet i udviklingen. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, udvikling og aktuelle behov. Vi tilrettelægger aktiviteter der giver læring for den enkeltes kompetenceniveau i en given situation. Vi støtter og guider barnet i de udfordringer, barnet møder på sin vej, ligesom vi bygger udfordringerne op til et niveau som vi vurderer barnet kan mestre. Vi vil til en hver tid arbejde for, at barnet oplever succes både i fællesskabet og på egen hånd. For derved, at motiverer barnet for yderligere læring.

I vores pædagogiske praksis, bruger vi ICDP og Pa analyse. Redskaber der giver os voksne en faglig mulighed for, at se bag om barnets udviklings muligheder. Desuden er det redskaber der understøtter den anerkendende tilgang. Vi mener det er vigtigt, at skabe et læringsrum, der er inkluderende, hjælper og guide det enkelte barn til at indgå, i relationer til forskellige børn og voksne. Vi vil til enhver tid støtte børnene i, at se alle som ligeværdige og vise, at alle kan bidrage til læring og socialt samvær på forskellige niveauer - at det store fællesskab er en vigtig ingrediens for udviklingen, af de sociale kompetencer og alle børns trivsel.


3.4. It, medier og læring

Vi har tre IPads. En til hver gruppe. Vi bruger dem oftest til dokumentation og på grupperne til Mindfulness. Vores ambitioner, er at de med tiden skal bruges til spil, hvor børnene selv kan sidde med dem. Vi har dog ikke endnu, lavet retningslinjer for brugen af IPad.


3.5. Bakspejl – status og udviklingsområder - Herunder fokusområder i udviklingsplanen

I bakspejlet ser dagtilbuddet tilbage på året der er gået. Hvilke udvikling har fundet sted, Bakspejl skal på denne måde, men ikke udelukkende, danne baggrund for arbejdet med læreplanstemaerne.

Skal dette arbejde give mening ikke kun for det enkelte barn, men også have en nytteværdi i forhold til den pædagogiske metode og praksis generelt, er det vigtigt, at der gøres status på dette arbejde, og at det enkelte dagtilbud reflekterer over resultaterne, og konkret tager stilling hertil i sine prioriteringer og i valg af delmål og indsatsområder m.m.


Organisatoriskperspektiv:

I vores arbejde med Udvikling i fællesskaber, er vi kommet godt videre. Vi har ud fra vores udviklingsbeskrivelser fået sat arbejdet med PA analysen i ”system”. Den har fået høj prioritet på vores personalemøder. Vi har i en periode brugt fra 1,5 til 2,5 time, på hvert personalemøde. Det er også betydet, at vi har, måtte bruge vores meddelsesbog til, at skrive os ud af de andre punkter, som vi normalt har haft på vores personalemøder. Dette har været en udfordring for os alle, men da vi ”kun” er et team, har det været den vej frem, som vi har kunnet praktiserer.  Vi har nu fået lavet vores egen arbejdsgang i forhold til PA analysen. Det har givet en helt ny fornemmelse og arbejdsglæde i forhold til analysemodellen.


Børneperspektiv:

Vi har ud fra kortlægningen, valgt at sætte fokus på tumlelege. Det er i vores kortlægningsresultat en aktivitet, som børnene mangler. Da vi prioriterer, at være ude så meget som vejret tillader det, vil vi være mere bevidste om, at skabe fysisk udviklende læringsmiljøer med voksendeltagelse, hvor der f.eks. arrangeres fælleslege, der både giver børnene mulighed for struktureret fysisk udfoldelse, men også hvor fællesskabet får høj prioritet.


Forældreperspektiv:

For at give forældrene bedre mulighed for, at følge med i, når der kommer nyt personale, vikarer, studerende og praktikanter, skal det synliggøres med billeder. Vi har sat nye billeder op, at fast personale og er i gang med, billeder af vores vikarer. Vi har efterfølgende talt om, at det også er en god ide, at forældrene (bestyrelsen) opsøger nye medarbejdere og byder dem velkommen.


3.6. Tilgangen til læreplanstemaer

Læreplanstemaerne, er en naturlig del af den faste års planlægning. Personalet er sammen 2-3 stk. om planlægningen af et tema. Der udarbejdes en overordnet planlægning for hvert tema, som kan tilrettes af grupperne, alt efter hvilke behov og hvordan den aktuelle gruppe er, på det givende tidspunkt.
Vi erfarer, at Mindfulness er et godt pædagogisk redskab for børnene. Derfor er det, sammen med naturen vores grundsten, som vi tager udgangspunkt i, når vi planlægger vores temaer.
For at tilgodese det enkelte barns behov for læring og udvikling, vil vi lige som de foregående år arbejde i alders/udviklingsopdelte grupper, således vi kan, hvis der er behov for det, arbejde med en differentieret indsats.


Læreplansteamaer:

TEMA 1

Krop og bevægelse

 


Udpeg min. et af læringsmålene i læreplanstemaet.

Give børnene bevidsthed omkring sund og usund kost og hvilken betydning det har for kroppen.
 

Hvilket læringsmål evalueres?

Udvælg de konkrete initiativer (min. en), som I vil evaluere på.

VI har brugt madpyramiden og snakket ud fra den.

Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet?


Beskriv.

Vi har lavet plancher over hvad der er sundt og usundt.
Vi har sunget forskellige sange omhandlende mad.
 

Hvilke dokumentations-former er anvendt?


Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi forventede? (beskriv)
Børnene er blevet mere bevidste om hvad der er sundt og usundt.

Så vi andre tegn på læring? (beskriv)
Lang tid efter blev der snakket om det især ved madpakkerne.

Tegn på læring?


Beskriv.

Hvor vigtigt det er at huske at drikke vand. Hvis man ikke drikker vand så kan man få meget ondt i hovedet. Madpyramiden snakker de stadig om.
 

Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet?


Refleksion og handling i forhold til fremtidig praksis.

Madpyramiden er synlig gjort, således at man visuelt kan se det.
 

Hvad tager vi med os fremover?


 

TEMA 2

Kultur og kulturelle udtryksformer

 


Udpeg min. et af læringsmålene i læreplanstemaet.

Påske forårsbebuder

Hvilket læringsmål evalueres?

Udvælg de konkrete initiativer (min. en), som I vil evaluere på.

Turdag: Hvilke blomster hører til foråret?
Påske: Gækkebreve og traditioner.

Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet?


Beskriv.

Vi har plukket blomster: Anemoner, krokus og påskeliljer.
Vi har snakket om, hvorfor vi holder påske (kristendommen).

 

Hvilke dokumentations-former er anvendt?


Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi forventede? (beskriv)
Så vi andre tegn på læring? (beskriv)

Nogle af de ældste børn blev ved med at snakke om hvilke planter, der kommer om foråret. Der var også en del snak om Jesus og påsken.

Tegn på læring?


Beskriv.

Ja.

Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet?


Refleksion og handling i forhold til fremtidig praksis.

Det er godt at viderebringe vores kulturarv og lære børnene herom.

Hvad tager vi med os fremover?

 

 

TEMA 3

Natur og naturfænomener

 


Udpeg min. et af læringsmålene i læreplanstemaet.

At give barnet kendskab til efterår

Hvilket læringsmål evalueres?

Udvælg de konkrete initiativer (min. en), som I vil evaluere på.

Til samling taler vi om hvad der sker i naturen om efteråret, vi snakkker bær og frugter til saft, og vi snakker om hvordan vi passer på naturen

Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet?


Beskriv.

Vi har anvendt billeder og iagttagelser

Hvilke dokumentations-former er anvendt?


Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi forventede? (beskriv)
Så vi andre tegn på læring? (beskriv)

Tegn på læring er at barnet nu kan snakke med om høstafgrøder, de ved at bladene skifter farve om efteråret og falder ned

Tegn på læring?


Beskriv.

Ja nu kender de årstiden

Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet?


Refleksion og handling i forhold til fremtidig praksis.

Husk at begrænse os i ideer, hellere gå i dybden med få ideer

Hvad tager vi med os fremover?

 

 

TEMA 4

Barnets personlige og alsidige udvikling

 


Udpeg min. et af læringsmålene i læreplanstemaet.

Mindfulness

Hvilket læringsmål evalueres?

Udvælg de konkrete initiativer (min. en), som I vil evaluere på.

Vi spiser i mauna ved madpakketid

Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet?


Beskriv.

Vi har været en del af et projekt sammen med Dronninglund Skoles SFO,  hvor Tanja Uggerholm var tovholder. Hun har samlet hele projektet i en afhandling.

Hvilke dokumentations-former er anvendt?


Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi forventede? (beskriv)
Så vi andre tegn på læring? (beskriv)

Vi oplevede at børnene fandt en ro ved at spise i mauna. De havde mere overskud i garderoben, når de skulle have overtøjet på.  Mange børn efterspurgte ved andre samlinger på dagen om vi skulle i mauna

Tegn på læring?


Beskriv.

Ja de konkrete initiativer er opfyldt. Børnene efterspørger roen maunaen giver. Desuden oplever vi, at børnene får en god fornemmelse af mini mauna. Det  at tale med stille stemmer ved det bord de sidder ved,  giver god koncentration for det enkelte barn. Desuden får vi meget positive tilbagemeldinger fra forældrene. De spiser også i mauna.

Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet?


Refleksion og handling i forhold til fremtidig praksis.

---

Hvad tager vi med os fremover?

 

 

TEMA 5

Sociale læreplanstema

 


Udpeg min. et af læringsmålene i læreplanstemaet.

Konstruktionsleg for de største børn

Hvilket læringsmål evalueres?

Udvælg de konkrete initiativer (min. en), som I vil evaluere på.

Vi vil bygge en hule med dem

Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet?


Beskriv.

Der er taget billeder af hulen. Den har stået fremme til fri leg.

Hvilke dokumentations-former er anvendt?


Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi forventede? (beskriv)
Så vi andre tegn på læring? (beskriv)

Vi så at de dannede relationer samt at børnene var rigtig gode til at samarbejde

Tegn på læring?


Beskriv.

Der blev skabt nye relationer i gruppen, dette resulterede i at der blev dannet nye legegrupper

Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet?


Refleksion og handling i forhold til fremtidig praksis.

Mål og tiltag skal være mere konkrete
Generelt er forløbet for kort

 

Hvad tager vi med os fremover?

 

 

TEMA 6

Sproglige kompetencer

 


Udpeg min. et af læringsmålene i læreplanstemaet.

Mål 1, at børnenes sprog er i udvikling

Hvilket læringsmål evalueres?

Udvælg de konkrete initiativer (min. en), som I vil evaluere på.

Ting til mundmotoriske øvelser og sprog kuffert fra biblioteket

Hvilke konkrete initiativer evalueres i forhold til læringsmålet?


Beskriv.

Observation og evaluering i personalegruppen

Hvilke dokumentations-former er anvendt?


Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi forventede? (beskriv)
Så vi andre tegn på læring? (beskriv)

Vi så at børnene i gul gruppe kom tilbage til den voksne at nu havde de været hjemme og lære at gurgle. Vi øvede det mange gange til samling. Børnene i alle aldre har efterspurgt at få åbnet sprogkufferten fra biblioteket. Når de selv har leget med kassen har de øvet de skuespil vi sammen har spillet.

Tegn på læring?


Beskriv.

Vi har skrevet at vi ser tegn på læring når børnene gentager de rim vi øver. De gør de yngste selv når de leger nu. Ligeledes har de forståelse for at bygge et skuespil op og de kan huske replikkerne.

Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet?


Refleksion og handling i forhold til fremtidig praksis.

Vi skal huske at genlåne sprogkufferten fremover fra biblioteket. Der er stor genkendelse hos børnene, selvom det kun er en måned om året vi har den.

I oplægget var der punkter om de grønne spirer, men vi fik dem ikke brugt konkret i denne periode. Det må vi huske næste gang

 

Hvad tager vi med os fremover?

 


3.7. Evaluering af læreplanstemaer

Vi har arbejdet koncentreret og loyalt med det enkelte tema. Vi har lavet oplæg til hvert tema, som alle har arbejdet efter. Der er blevet evalueret på efterfølgende personalemøder og de sidste par gange har vi pga. Pa analysen evalueret skrifteligt til tovholderen på temaet. Vi synes det fungerer godt, at arbejde med det enkelte tema i 2 uger. Det vil vi gøre fremover. Det fungerer godt for os, at vi i årets start planlægger hvem der har hvilket tema og hvornår der skal arbejdes med det enkelte tema. Det giver et godt overblik for alle.



Sidst opdateret 26. september 2016